Det sidste Måltid

Maskinhallen, Sundholmsvej 28A, 2300 KBH S
d. 7-9. marts + 18-23. marts Kl. 19.30
Program
ny-kalender

Cirkuskoreografisk installation

30. november 2023 kl. 17.00

Work in progress-visning af Cikaros. To performere arbejder med metalkuber og undersøger, hvilke rum kuberne skaber.

Maskinhallen
Sundholmsvej 28A

Alle aldre

Gratis efter først til mølle v. stort fremmøde

Det sidste Måltid

7.-9. + 18.-23. marts 2024 kl. 19.30

GLiMT AMAGERS nye forestilling hvor vi inviterer publikum med til vores sidste måltid!

Maskinhallen
Sundholmsvej 28A

Fra 14 år og op.

Billetpris: 40 – 165 kr.

program

Forestillinger

om-glimt-amager

Om GLiMT Amager

GLiMT AMAGER er Københavns nye lille storbyteater siden 2021. Vi udspringer af scenekunstkompagniet GLiMT, som blev grundlagt i 2002 af Lars Lindegaard Gregersen og Camila Sarrazin.

GLiMT AMAGERs mission er at skabe en samfundspositiv udvikling ved hjælp af scenekunst. Vi lever og brænder nemlig for scenekunst, og ved at skabe oplevelser der giver refleksion, eftertanke, indblik, morskab, forundring, fællesskab og glæde, gør vi vores til at livet lige bliver en tak mere skønt for vores publikum. 

Vi er et teater, der arbejder med et bredt udtryk inden for discipliner som moderne cirkus, fysisk teater, dans, installationskunst, livemusik og lydvandringer. Vores forestillinger spiller ofte ude hos jer, vores publikum, hvor vi transformerer jeres velkendte byrum og lokationer gennem iscenesættelse. Vi mener, at teater er noget, der kan berige alles liv, og opsøger derfor at gøre det tilgængeligt for så mange som muligt.

Vi deltager ofte med forestillinger til lokale arrangementer som kulturdage, festivaler, Sankt Hans og Halloween i samarbejde med institutioner i Amager Vest.

Vores base er Maskinhallen på Sundholm, hvor vi skaber vores forestillinger og inviterer publikum indenfor for at opleve work-in-progress-visninger og deltage i kulturelle arrangementer.

Vi underviser også i cirkus og fysisk teater både med vores egne workshops og hos skoler, institutioner og andre interesserede grupper.

Hvis du vil høre mere om vores aktiviteter eller har gode ideer til projekter, vi kan samarbejde om, så skriv til os på : info@glimtamager.dk

GLiMT AMAGER er støttet af Københavns Kommune under Lille Storbyteaterordningen.

 

GLiMT Amager er:

Lars Lindegaard Gregersen
Kunstnerisk leder
lars@glimtamager.dk

Camila Sarrazin
Kunstnerisk rådgiver
camila@glimt.info

Josephine Randrup
Undervisningsleder
josephine@glimtamager.dk

Anne-Maria Dobsa
Producent
anne-maria@glimtamager.dk

GLiMT Amagers bestyrelse består af:

Henrik Lehmann, forperson
Allan Klie, næst-forperson
Lena Brostrøm
Kresten Thomsen

bliv-ambassadoer

Bliv ambassadør

Støt GLiMT Amager ved at blive en del af vores ambassadørkorps!

Vi ønsker at opbygge et community omkring teatret og skabe endnu flere borgerinddragende projekter og arrangementer lokalt på Amager, hvilket er en stor del af vores DNA, men svært at finde ressourcer nok til. GLiMT Amager ønsker en mere forankret plads i bydelens bevidsthed og at bidrage stærkt til kulturudbuddet i Amager Vest.

Som ambassadør er du med til at få det til at ske ved at støtte med 50 kr. om måneden og sprede ordet om GLiMT Amager og vores arrangementer.

Du får til gengæld:

  • Fast plads på forpremierelisten
  • Invitationer til procesvisninger og til at være testpublikum
  • Tag en ven med gratis til udvalgte arrangementer
  • Invitation til GLiMT Amager Årsfest (lukket arrangement)
  • Ambassadør t-shirt
  • GLiMT Amager mulepose

Kontakt GLiMT Amager