Cirkuskamp til stregen i GLiMT AMAGERs samtidscirkusforestilling for hele familien
To hold står klar til at give alt, hvad de har. Tvære de andre ud. Overbevise publikum og dommeren om deres åbenlyse talent. Dommeren fløjter kampen i gang. Men… hvem holder egentlig med hvem? Hvorfor er der altid én af spillerne, der dømmes ude? Og dyster alle i den samme disciplin??
I jagten på ægte holdånd og stjernestatus giver de 5 cirkusartister sig selv og hinanden kamp til stregen – og om de finder det i virvaret af imponerende acts, nykomponeret sportspoesi og fejlslagne kampråb, ved vi først ved målstregen.
HEP! er GLiMT AMAGERs helt nye samtidscirkus-forestilling for hele familien med et skiftende hold af Danmarks bedste artister.
ALDER For alle
HEP! er en co-produktion med Scenekunstkompagniet GLiMT. Den er blevet til med støtte fra Nordea Fonden.
Idé/koncept: GLiMT AMAGER / GLiMT
Instruktør, musiker og performer: Lars Lindegaard Gregersen
Musiker og performer: Camilla Bang
Performere (skiftende cast til hver forestilling): Elise Bjerkelund Reine, Anna Lawaetz, Albert Ivarsson, Sine Krag, Joel Degerfeldt, Villads Bugge Bang, Andrea Hilario, Karoline Aamås
Fotos: Jonas Persson
TID OG STED 2026
Tingbjerg Challenge 29. august kl. 12.00
Terrasserne 30, 2700 Brønshøj.
Det er gratis og for alle aldre.



