En fysisk performanceworkshop på Islands Brygge

2. – 6. august 2021 · For de 10-13-årige · Deltagelse er gratis

I sensommeren kan du lære at udtrykke dig gennem fysisk teater, akrobatik og performance og være med til at skabe en forestilling på Islands Brygge.

Teatret GLiMT Amager og Islands Brygge Kulturhus inviterer interesserede i alderen ca. 10-13 år til at prøve kræfter med scenekunsten på en 1-uges workshop, der munder ud i en forestilling om Bryggens vilde mangfoldighed. Sammen skaber vi fortællinger og inviterer publikum på en tur fra Langebro gennem det gamle, det splinternye og det vilde, ustyrlige Bryggen.

Workshoppen finder sted i og omkring Islands Brygge Kulturhus. Vi arbejder med metoden ”devising”, hvor du er medskaber af indholdet i forestillingen. Forløbet er meget fysisk med øvelser fra moderne cirkusdiscipliner, fysisk teater og dans.

Du behøver ikke at have lavet teater før, men skal kunne lide at bevæge dig. Om du er til gymnastik, dans, teater, skate, parkour, akrobatik eller andre sportsgrene er ligegyldigt, så længe du har lyst og mod på at lære noget nyt, bruge din krop og fortælle historier med teatrets greb.

Underviserne er Josephine Wullf Randrup og Stine Eva Jørgensen, der begge arbejder som iscenesættere, undervisere og performere i moderne cirkus og fysisk teater med mange års erfaringer som ledere af scenekunstneriske projekter for børn og unge.

Tilmeldingsfrist 7. juli 2021

Tilmeld dig ved at skrive til booking@glimtamager.dk med:

  • Navn
  • Alder
  • E-mailadresse
  • Telefonnummer
  • En linje om dine interesser

 

PRAKTISK INFO:
Tilmeldingsfrist 30. juni 2021

Datoer:
2.-6. august 2021

Tider:
Man-tors kl. 10:00-15:00 - fredag kl. 10:00-13:00 og 16:00-19:00 (forestilling kl. 17:00, herefter afslutning)

Vejledende alder:
10-13 år

Deltagerantal:
Max. 20 (først-til-mølle!)

Pris:
Gratis

Undervisere:
Josephine Wullf Randrup & Stine Eva Jørgensen

Støttet af:
Statens Kunstfonds Huskunstnerordning og Amager Vest Lokaludvalg

Kontakt GLiMT Amager