Rodløs

“Rodløs” er erindringen om hjemegnen, og livet mellem to verdener. Om det store håb, som findes i hver ny begyndelse og hvert nyt sammentræf.

I et gigantisk sjal hængende mellem loft og gulv, et sted mellem moderne dans, videoprojektion og luftakrobatik, behandler “Rodløs” det store håb. Det, der findes i hver ny begyndelse og hvert nyt sammentræf. Og samtidig tager forestillingen fat i den splittelse, der opstår imellem det nye og erindringen om det gamle og trygge.

“Rodløs” er en videreudvikling af den anmelderroste forestilling fra 2014 “Rootless”. Her gik danser og performer Camila Sarrazins ind i sin personlige rejse fra fortidens spæde barndomsminder i Chile til de nye rødder, hun har slået her i Danmark, hendes nye land.
Nu i 2027, videreudvikler hun forestillingen som koreograf og iscenesætter, da temaet er mere vigtigt end nogensinde før. Nu med et nyt kunstnerisk hold bag sig, en ny danseakrobat på scenen, nyt lys- og videodesign og nye reflektioner over temaet.

I “Rodløs” undersøger hun, hvad der sker, når man mister forbindelsen til sit hjemland. Hvordan forbinder man sig med sit nye land, hvor man føler sig hjemme, men som ikke er ens hjemland? Hvorfor føler man sig fremmed i sit eget hjemland?
Er der andre rodløse mennesker derude?

Pressen skrev om Rootless i 2014:

“momenter af uendelig skønhed”
★★★★★ 
Arbejderen

”stærkt bevægende og effektfuld i sin udtrykskraft”
★★★★ Folketidende

“let at anskue og smuk i sin rolige performance”
GregersDH.dk

“Få virkemidler – stor effekt”
“Flot fysisk forestilling.”
★★★★ Kulturkongen.dk

Galleri

GLiMT Amager