En eventyrlig rejse for de 3-6 årige
Spiller som en del af Amager Børneteaterfestival 2022.
På børnehavens legeplads fortæller musiker og performer Alex Opazo en fabel om en indianerstamme, og hvordan de lever i samspil med naturen. Fablen handler om Ahaiyuta, som drager ud for at finde ud af, hvem det er, der spiser alle skyerne, så der aldrig mere kommer regn! Derfor er der tørke på Jorden, og hans stamme sulter. Ahaiyuta beder børnene om at hjælpe ham på turen, og til det får de hver et armbånd, som kan tiltrække styrke og magiske kræfter. Historien bliver fortalt gennem ord, musik og en fysisk eventyrrejse gennem et vildt landskab på jagten efter den, der har spist skyerne! Børnene oplever elementernes samspil, hvor alting hænger sammen i naturens kredsløb.
Amager Børneteaterfestival finder sted for 13. gang i børnenes efterårsferie. Bag
festivalen står kulturinstitutionerne på Amager, og du finder teater og workshops spredt ud
over hele øen. Gå på opdagelse i programmet – her er både gys, grin, eftertænksomhed
og det spektakulære.
Støttet af Amager Øst Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg, Statens Kunstfond,
Scenekunstudvalget i København og Børnekulturens Netværk.
Ahaiyuta og den der spiste skyerne er en udendørs forestilling.
19. oktober kl.9.30 og kl.11.00 på Hørgårdens Byhave, mødested: Amagerfælledvej 107
KØB BILLET
20. oktober kl.13.00 og kl.14.30 Støberigården, mødested: ved beboerhuset, Holmbladsgade 49
KØB BILLET
Galleri


